At fotografere

søndag den 17. november 2013

At fotografere, plejer at være min hobby no. 1 ! Uden sidestykke og uden tvivl.

Det er det i og for sig stadigvæk... men hvorfor fotograferer jeg så ikke lige så meget som førhen? Det er i grunden et rigtig godt spørgsmål. For jeg fotograferer jo.... Men mere sådan til avisen, eller til produktfotos.

Det jeg savner er passionen - og lysten til at gå derud, i naturen, og finde de små motiver. At have resourcer nok - både materialemæssigt og modelmæssigt.

Og måske er det i virkeligheden ondets rod: Resourcer i alle aspekter af ordet.

Kistebunden kan stadig ses liiiidt for tydeligt. Energiniveauet er pænt meget i bund og kører en smule på dampene. Og når de to ting er i bund, så sprudler man ikke ligefrem af krudt. Og eens idéer ender på samme måde som når man sidder på Pinterest eller lignende. Man får pinnet en masse idéer, men får ikke udført en hylende fis. :)

Det er ikke sådan at jeg går og piver over den manglende fotograferen. Det slog mig bare idag, hvor lidt jeg i grunden har fotograferet i laaang tid. Sådan cirka siden jeg flyttede herind. Og endnu mindre igen, efter jeg kørte galt i februar i år.

Nakkesmerter gør bare at man ikke hænger helt så godt sammen som man plejer. Nattesøvnen driller. Og døgnet går lidt i smadderkage.

Men med fotograferingen.... tjaaa, mon ikke det pludselig knipses løs igen? :) Det er bestemt ikke fordi hovedet ikke er fyldt med idéer til det. Og hey - jeg fik da taget fotoet her ved siden af!

5 kommentarer:

Mie sagde ...

Kære Tina. Du tager de mest vidunderlige billeder - og shit det er fedt dit billede af dig selv på stolen :-) Du inspirerer og giver mig lyst til selv at give mig i kast med det jeg ellers ikke har en dyt forstand på. Jeg håber, du finder energien og gejsten igen. Det smitter :-) Kærlig hilsen

Tina sagde ...

Årh tak skal du have Mie :) Jeg synes du bare skal kaste dig ud i det! Jeg havde heller ikke forstand på det, da jeg startede. Jeg har aldrig taget et kursus eller noget i den stil. Men bare knipset løs, nyjusteret og prøvet igen :)
God dag til dig :)

gitte grønberg sagde ...

Hej. Du tager total flotte billeder ! Super dygtig er du.

Tina sagde ...

Mange tak Gitte :)

Hans sagde ...

Bare vent, nu bliver det snart forår, så skal energien nok komme til dig igen :-)

Send en kommentar